====== Roverne ====== Når man er færdig med grundskolen og har nået en alder af omkring 17 år, bliver man en del af gruppens roverklaner. ==== Klan Banan ==== Klanerne som sådan, har ikke en fast mødedag om ugen, men operer omkring weekendture og andre arrangementer. Dog så er der nogle af medlemmerne af Klan Banan, der samtidig fungerer som enhedsledere for den største enhed af børn, Troppen, som mødes ugentligt om onsdagen fra kl. 19:00 til 21:00. På nuværende tidspunkt er det de yngste klanmedlemmer, der har påtaget sig tropslederrollen. En tradition, der også er gået i arv til den aktive klan, er det årlige arrangement, Påskehike, dette er dog i denne omgang organiseret af nogle af de ældre medlemmer. \\ Påskehiken sker hvert år på Skærtorsdag fra kl. 09:00 til 18:00.\\ Ønskes kontakt til Klan Banan, så skriv til: [[Klanbanan@lejre-spejder.dk]] ==== Klan Sølvrævene ==== Derudover har vi også nogle de tidligere enhedsledere, der har måttet gå af lederposten, efter at deres trop rykkede op til Storspejderne og simpelthen ikke kunne få nok af spejderlivet. Disse erfarne mennesker har dannet sig en loge-lignende klan, ved navn, Klan Sølvrævene, som har til formål at dyrke og vedligeholde spejderfærdigheder, samt udvide disse i retningen af højere gastronomi på bål, samt friluftsgrej. Ellers så hjælper medlemmerne til, der hvor de kan, med fx at hjælpe de aktive ledere med sparring eller praktisk hjælp til spejderaftaler, selvfølgelig efter aftale. Dog har ikke alle af Klan Sølvrævene været tidligere enhedsleder, men andre har dog på en eller anden måde haft tilknytning til lederstaben i Lejre Spejdergruppe. Det betyder dog ikke, at det er et krav, hvis man ønsker at blive optaget. Sølvrævene har ikke noget fast mødedag, men det tilstræbes at mødes ca. en gang måneden samt efter behov i forbindelse med større aktiviteter, weekender og lejre. Ønskes kontakt til Klan Sølv Rævene, så skriv til: [[Klansoelvraevene@lejre-spejder.dk]] ==== Klan Lemur ==== Klan Lemur, er startet af Jakob og Rikke, som har været spejdere som unge (ikke fordi vi er gamle nu), samt spejderledere hos Lejre spejderne en del år, men nu har lyst til at prøve noget andet. Klan Lemur er for alle over 18 år, som har lyst til at laver sjove spejder ting, sammen med andre voksne. Man behøver ikke have været spejder før, blot man brænder for at være ude i naturen og lave spejderagtige ting, hygge med bål, bålmad m.m. Vi mødes ca 1 gang om måneden, om onsdagen kl. 19-21 På kalenderen på forsiden kan du se hvornår vi mødes. Vel mødt. Mange lemurspejderhilsner Jakob og Rikke Ønskes kontakt til Klan Lemur, så skriv til: [[klanlemur@lejre-spejder.dk]]